






Præstemarksvænge 19 - 23, 4000 Roskilde
Præsentabelt lejemål - perfekt domicil til virksomheden der ønsker central placering
På Præstemarksvænge 19-23 i Roskildes østlige industrikvarter udbydes et særdeles præsentabelt erhvervslejemål på i alt 1.353 m², fordelt på 280 m² moderne kontorfaciliteter og 1.073 m² højloftet lager.
Lejemålet fremstår i flot og velholdt stand og henvender sig ideelt til virksomheder med behov for indenfor administration, logistik, lagerføring, e-handel, service eller lettere produktion.
Kontordelen er indrettet med lyse og indbydende lokaler, som giver gode rammer for både administration, mødeaktiviteter og kundemodtagelse. Der er store åbne kontorer og enkeltmandskontorer samt mødelokaler, spiserum, køkken, omklædning med bad og toiletter.
Lagerdelen udgør hele 1.073 m² delt på 380 m2 på den ene side af kontoret og 690 m2 på den anden. Lokalerne er reelle åbne arealer med betydelig loftshøjde, hvilket sikrer optimale forhold for effektiv lagerdrift, reolopstilling og intern logistik. De rummelige lokaler giver stor fleksibilitet i anvendelsen og kan tilpasses mange forskellige virksomhedstyper.
Hele lejemålet fremstår pænt og velholdt med en høj standard, hvilket gør det muligt at flytte ind med begrænset tilpasning.
Der er udearealer til parkering og opbevaring samt dejligt udeareal til personale på bagsiden af ejendommen.
Ejendommen er beliggende i et attraktivt erhvervsområde i Roskilde med kort afstand til motorvejsnettet og de væsentlige trafikforbindelser på Sjælland. Placeringen giver let adgang for både medarbejdere, kunder og varetransport.